Tekst 31 Friday, 9. Oct 2009
Skrevet af Thurston Magnus under Hemmelige helte, Tekster,Magt som agt (Boyd’s gave)
Boyd Rice står bøjet indover sin sovende søn. Sønnen Wolfgang observerer søvnen, som de døde ville gøre. Engang poserede Boyd til et foto sammen med den kniv, han nu står med i hånden. Månelyset reflekterer nedover bladet på kniven, som han drejer den rundt og prøver spidsen af. Den er skarp. Det er perfekt. Stakkels Wolfgang, men nej, han er ikke en stakkel. Han er en helt, hvis mor tilfældigvis bare viste sig at være åndsfraværende. Han er et enkelt symbol på den uhellige alliance mellem det rene og det urene. Det stærke og det svage forenet i lysmørket.
Man straffer ikke de svage ved at tage deres liv, men derimod ved at berøve dem det, de værdsættter højest. Måden man evigt kan holde dem i skak på, er ved at lade dem vide, hvordan man altid vil være istand til, at bringe dem i knæ. De stærke regerer de svage, og kun de svage nægter at indse dét. Kniven trækker en dråbe blod fra Boyds pegefinger, og i mørket fremstår blodet kun sort og uden substans. Med fingerspidsen i munden, overvejer Boyd, hvorfor naturen tillader så mange svæklinges liv. Om det mon er naturens egen retfærd, når den udligner de overlegnes åbenlyse fordele, ved at tilskikke de underlegne en hel hob af afkom. Der er en magt i antal. Talstyrken. Når hjortene har pakket sig selv sammen, og står tæt nok, må selv ulven standse op og undre sig, om ikke den selv begynder at ligne et bytte.
Ikke et ord kommer over Boyds læber i mørket, han står blot og vender kniven, vender kniven og bliver med at vende den i hænderne. Hver gang kniven roterer en halv omgang, glimter den akkurat i øjenkrogen til ham. Den prøver at sige ham noget. Lille Wolfgang er født uren, men det er ikke hans skyld. Pletten tilhører ikke ham, men er blevet anbragt på ham, som et kaintegn. En genetisk defekt. Han vil aldrig kunne vokse op til at blive en ægte arvtager.
Boyd samler på sære ting. Hele huset er fuldt. Tikilygter og okkult i køkkenet. I stuen står et kukkeur Boyd har forsøgt at reparere i ti år, og hvis det fungerede, ville kukkeren lige nu komme ud for at kukke, og lyden ville penetrere hele vejen ind i dette værelse, og det ville gøre opmærksom på sig selv, som det skal. En egen symbolværdi. Lyden af uret burde minde én om noget. Uret har for nuværende ingen funktion.
På natbordet står et glas vand, og tiden vandrer så langt, at tørsten bliver for meget. Boyd samler glasset op og drikker en slurk. Vandet i glasset ligner det rene mørke. Den stærke regerer den svage, men den kloge regerer den stærke. Boyd kommer kniven tilbage i skeden og tager bæltet af. I natbordet ved siden af Wolfgangs seng, anbringer han kniven i skuffen og lukker den forsigtigt og lydløst igen. Den er nu din kniv, min dreng.
Comments»
no comments yet - be the first?