Tekst 35 Tuesday, 17. Nov 2009
Skrevet af Thurston Magnus under Ingen fremtid for tyngdekraften,Advarselssang til en fremtidig dreng
Du skal kende dit navn og ikke mit. Jeg kan ikke lære dig noget af betydning. Man siger inde i stuen og ude i køkkenet. Man vasker hænder, før man spiser. Man synger ikke ved bordet. Som du sidder dér på gulvet engang og kigger op fra dine legoklodser, vil du undres over din mors lange ben. Dit blik vil hæve sig langsomt og vandre op over hendes krop, som en fulderik der prøver at komme på benene. Du vil bøje nakken og lede efter noget at holde fast i, men dine øjne vil ikke mødes med hendes øjne, kun hendes nakke. Måske vil du beundre hendes hår. Det ved jeg ikke om børn kan sætte pris på. Måske vil du bemærke hendes frisure som ny. Det tror jeg godt, du vil kunne. Det handler om fremtiden, min dreng. Emnet er ikke stuerent, det indser jeg. Min intuition har altid modarbejdet mig. Folk tror ikke på mig, når jeg advarer dem mod at gøre noget helt specifikt, jeg ved vil skade dem. Når jeg forklarer folk, at de skal dø, tror de automatisk på, at de bliver de første, der overlever livet. Kloge mennesker tror på den frie vilje, men jeg har aldrig fundet kloge mennesker særligt kloge. Højest kløgtige. Kløgtige mennesker er mennesker, der kender reglerne og bruger dem til deres fordel. Jeg vil gerne, men tror ikke på kloge mennesker længere, min dreng.
Historien er fyldt med folk, der bærer deres egen historie på ærmet, uden at vide hvordan den er opstået. Det skal du vide, min dreng, folk klynker. Folk kan altid finde ud af, hvad genvordigheder deres historie har affødt, men få af dem synes klar over, hvordan deres historie udviklede sig i det hele taget. Disse mennesker mener ikke fremtiden er, hvad den har været. De kan i deres eget nutidssyn ikke skue hverken fremad eller bagud. Personligt synes jeg jo, det virker nemt. Stop op og kig dig over skulderen. Hvad ser du bag dig? Dine skridt! Dér ligger dine skridt, sådan vil de også se ud fremover. Den frie vilje er en funktion af foruddefinerede konstanter.
Det er ikke nemt at forklare dig, min dreng, at dit liv vil være på grund af en spidsfindighed mellem to mennesker. Jeg håber du kan tilgive mig mit menneskesyn. Din mor, jeg vil elske hende. Det vil virke nemt for en stund. Der er dog en ting, du skal vide om din mor. Hun vil ikke være istand til at elske nogen. Der er en ting mere, du skal vide. Jeg har ikke mødt hende endnu.
Comments»
no comments yet - be the first?