http://thurstonmagnus.urbanblog.dk "Pablo Picasso never got called an asshole." Sun, 03 Jan 2010 17:58:36 +0000 http://backend.userland.com/rss092 en Forlæg) – Adagio  ¨   I starten er det altid under vandet, det foregår. Vandet er ikke koldt. Vandet er ikke rigtig vand, bare en omklamrende masse. Der er altid lyst hernede. Alting vibrerer i sit eget baggrundslys og glimter i en farve, jeg tolker som blå. Jeg føler, at jeg synker, men ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2010/01/03/tekst-37/ Overlap     1)   Da hun er færdig med at vaske bestikket, vasker hun så alle de brugte tallerkener, vasker de fedtindsmurte fade, og da hun er helt færdig med opvasken, vasker hun sine hænder. Men der er mere, der trænger. Gulvet, for det første. Fra skabet finder hun moppe og spand frem for ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2009/12/08/tekst-36/ Advarselssang til en fremtidig dreng     Du skal kende dit navn og ikke mit. Jeg kan ikke lære dig noget af betydning. Man siger inde i stuen og ude i køkkenet. Man vasker hænder, før man spiser. Man synger ikke ved bordet. Som du sidder dér på gulvet engang og kigger op ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2009/11/17/tekst-34-2/ Klokken er mange     Selvom uret tilsyneladende går som det skal, taber det et slag eller to. Jeg har aldrig fået en fuldgyldig forklaring på hvorfor. Pludselig en dag står der en anden dato end forventet på uret. Uret læses som ret. Man befinder sig en anden dag. Det er søndag, ikke ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2009/11/06/tekst-34/ Pude     Når hovedet ligger på puden, bliver hun spæd. Hun synker igen. Med ørerne blokerede nede i pudens bløde dyb, er det som om at være tilbage i livmoderen. Det eneste hørbare er kroppens egne lyde; hjertet der lyder dybt i takt med slagenes tyste dunk i brystet. En rullende baggrundssang ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2009/10/23/tekst-33/ Jeg skrev denne sang for en pige, jeg ikke kan huske navnet på     Vincent Gallo står i sit atelier, men det føles ikke længere som sådan. Han har lige sat sit sidste penselstrøg på lærredet nogensinde. Folk skal ikke længere have glæden af hans malerier. Han tæller alle sine pensler, en-to-tre. ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2009/10/14/tekst-32/ Magt som agt (Boyd’s gave)     Boyd Rice står bøjet indover sin sovende søn. Sønnen Wolfgang observerer søvnen, som de døde ville gøre. Engang poserede Boyd til et foto sammen med den kniv, han nu står med i hånden. Månelyset reflekterer nedover bladet på kniven, som han drejer den rundt og prøver ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2009/10/09/tekst-31/ At kurere smerten     Mark Sandman står foran en butiksrude og kigger ind i den. Væk i egne tanker. Muligvis står han kigger på det dyre par italienske sko, der står i butikkens front. Muligvis står han og betragter sin egen genspejling i ruden. Mark Sandman er i Rom, for at spille ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2009/10/01/tekst-30/ Rheinhart bygger et hegn     Rheinhart bygger et hegn. Vi taler om hegn og limonade. Det kan være svært at afgøre den definitive funktion for et hegn, en funktion som må siges at være todelt: Et hegn kan kun enten holde noget inde, eller holde noget andet ude. Som med kvanteusikkerheden, kan ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2009/09/08/tekst-29/ Børnebillet     Bussen er varm og kan ikke skjule lugten af diesel. Lydene omkring mig er næsten flydt sammen til ét hele. Næsten. Vi har en leg sammen, drengen på sædet foran og jeg. Det var noget om lydene, de raslende mekanismer skjult rundt om i bussen, støjen fra biler og mennesker ... http://thurstonmagnus.urbanblog.dk/2009/08/03/234/